Fodboldklubben i Frederiksværk kræser for sponsorer og samarbejdspartnere med et specielt arrangement i klubhuset: Sangeren Anders Blichfeldt, der ene mand med sin guitar optræder med BigFatSnake-sange og sin personlige historie.
Han startede musikkarrieren i Hundested, og var med i et utal af orkestre, inden han dannede BigFatSnake sammen med Peter Viskinde.
I klubhuset får publikum næsten hele historien om de mange kendte sange og indvies i en verden, de fleste kun kender gennem medierne. Men medierne fortæller ikke altid sandheden.
Udover masser af god musik og en spændende historie vil FFK også fortælle om klubbens aktuelle status.





























