17170 klik første år, opgjort 12-10-12
Mandag 20. maj 2013
   
Tekst Størrelse
Mandag, 23. januar 2012 09:55

Hundested scorede sølv i KM Sport Cup

Skrevet af  Redaktionen

360 spillere var på banen i weekendens store fodboldstævne.


Der var koldt udenfor og sneen dalede ned på fodbold banerne, men inde i Frederiksværkhallen var cirka 360 spillere ved at gøre sig klar til at spille om KM Sport pokalen.

KM Sport er sponsor for flere sports arrangementer for børn og unge i Halsnæs. Fodbold er meget populært i området og får derfor meget opmærksomhed. Dette er indtil videre det største sportsevent KM Sport har sponsoreret.

Vi spurgte spilleren Tariku fra FFK (Frederiksværk Fodbold Klub) hvordan turneringen gik.
- Vi er normalt et rigtigt stærkt hold, men i dag gik det knapt så godt.

FFK har vundet mange udendørs turneringer rundt omkring i landet, bl.a. Taastrup Mesterskabet og Farum Mesterskabet. I en indendørs turnering som denne er der kun er fire spillere på banen af gangen. Dette var en af grundene til, at det ikke gik så godt, mente nogle af de andre spillere fra FFK.

Det gik bedre for Hundested, som kun havde tabt en enkelt kamp i turneringen.
Hundestedsspilleren Oliver mente at det gik 100% som det skulle.
Desværre udløb heldet i finalen, hvor de tabte 0-4 til BSV, men spillerne var alligevel meget tilfredse med deres andenplads. / kjl

lagt på 10/3-2012 aftalt med Kenneth

Avisen som E-paper