17170 klik første år, opgjort 12-10-12
Lørdag 18. maj 2013
   
Tekst Størrelse
Mandag, 05. december 2011 11:45

Matsen bag sejr

Skrevet af  Redaktionen

Team Arresø - Team Nørrebro 20-19 (11-12).


Team Arresøs hjemmekamp mod Nørrebro blev indledt i bedste stil. Efter det første minut var man fuldstændig tryg. Der var tempo i spillet og en god contrafase. Trygheden var to minutter senere væk.

De tekniske fejl stod nærmest i kø. Tina Matsen indledte kampen fint og holdt Arresø inde i kampen i starten, men en scoringspause fra hjemmeholdet fra femte til tyvende minut kunne hun dog ikke gøre noget ved. Fra stillingen 3-7 tog Hanne Hvid initiativ og fik skudt ude fra. Samtidig fik Fie Lundsberg sat spillet godt op.

Første halvleg sluttede med et overtag til Arresø. Malene Hansen scorede et vigtigt mål efter tremeterkast i det sidste sekund til 11-12.

Midt i første halvleg optrådte en af kampens dommere med en fuldstændig unødvendig magtdeminstration. Han havde tilsyneladende læst, at han kunne bede halledelsen bortvise publkum. En Arresøtilhænger kommenterede en kendelse.

Dommeren svarede igen og fik svar på tiltale. Det resulterede i, at han ville have en sektion af tilskuerne bortvist fra hallen. Efter lidt forhandling blev det til en række tilskuere, der måtte forlade hallen efter et kvarter. En overeraktion af dimensioner fra kampens dommer.

Et mål mere til slut er nok
Arresø tillod sig igen i anden halvleg at holde en scoringspause på 13 minutter. Så kom holdet bagud 12-17. På dette tidspunkt tog Tina Matsen i målet for alvor fat. På tilskuerpladserne blev der talt om Tina Troldmand og det med rette. Hun lukkede fuldstændig af og var i den grad med til at give hjemmeholdet troen på sejr.

Arresø kom aldrig til at spille en glimrende kamp, men der var vilje bag. På skift tog Anne-Lee Grundtworm, Hanne Hvid og Mette Christiansen fat i angrebet. Malene Hansen spillede på ingen måde nogen stor kamp, men med to mål det sidste halvandet minut bragte hun hjemmeholdet fra 18-19 til 20-19 og blev en slags matchvinder. Det var en kamp, hvor Arresø aldrig fik dommertække.

Store dele af anden halvleg var hjemmeholdet i undertal, men pigerne viste glimrende moral og fight. På den måde var det to velfortjente point.
Arresøs målscorere: Hanne Hvid 5, Malene Hansen 4, Mette Christiansen, Fie Lundsberg og Anne-Lee Grundtworm 3 Nadia Nielsen og Sidsel Sjøj 1 mål.

tv

lagt på 10/3-2012 aftalt med Kenneth

Avisen som E-paper