Frederiksværk Fodbold Klub modtog 20.000 kroner, fordi klubben har taget initiativ til at etablere en lektiecafé i klubben, hvor medlemmerne kan lave lektier i selskab med klassekammeraterne og en uddannet lærer.
Tilbuddet er gratis og inkluderer også et sundt måltid mad, så børnene og de unge efterfølgende er klar til fodboldtræningen.
Og det initiativ satte Martin Jørgensen stor pris på: - Initiativet fra Frederiksværk Fodbold Klub med sund mad og lektiehjælp er et utrolig godt tilbud, og der er virkelig tænkt ud i kassen. Jeg har aldrig hørt om sådan et tilbud før, sagde Martin Jørgensen ved overrækkelsen, hvor Thomas Tusgaard og Jørgen Kolters fra FFK stod klar til at modtage kæmpechecken.
71 klubber var indstillet til prisen, og Arla valgte at fordele puljen på 50.000 kroner mellem Frederiksværk Fodbold Klub, Haderslev FK og Hjørring Idrætsforening.





























