Indehaver Helge Jørgensen kan slet ikke få armene ned efter medaljehøsten i DM-finalen for bagere og konditorer tirsdag i København.
Han og flere medarbejdere, heriblandt chefkonditor Rikke Gryberg, var med i finalen på Rådhuspladsen, og her blev det til to førstepladser, to andenpladser og to tredjepladser for deres gode bagværk og kager.
- Jeg er bare så stolt af mit personale - både dem der har deltaget - og alle dem, som mødte op til en fantatisk stor dag for Centerbageren, fortæller Helge Jørgensen, der har butikker i Frederiksværk og Frederikssund.
Konkurrencen arrangeres hvert år af bagernes arbejdsgiverforening, og hovedformålet med konkurrencen er at sætte fokus på det gode og velsmagende brød, samt at få udviklet nogle gode kager og smagfulde kager til gavn og glæde for forbrugerne.



























