Hvis du vil nå ud til kunderne er vejen frem de sociale medier. Alle, eller tæt på alle, bruger de sociale medier dagligt på enten telefon eller pc, og det er der man har sin kontakt til omverdenen.
Det har fået fisker Thomas Jensen fra Hundested til at oprette en facebookgruppe, hvor han fortæller hvornår han er i land, og hvad han har med i lasten.
Fredag den 3. august startede han det op, efter at have fået blåstempling fra både Fiskerikontrollen og Fødevarestyrelsen.
- Jeg opdaterer facebookprofilen med forventet ankomsttidspunkt, hvor båden lægger til, og hvad jeg har med, fortæller Thomas Jensen om sin nye service. Det giver medlemmerne af gruppen mulighed for at komme ned til kutteren og købe frisk fisk til en billigere pris, siger han.
- Prisen kommer også på, så folk længere væk fra har mulighed for at vurdere, om det kan betale sig at køre efter det. Det gælder om at komme ud til forbrugerne og her er facebook et godt medie. Jeg har også planer om at oprette min egen sms service, så man får besked direkte på telefonen. At sælge fisken direkte til forbrugeren er en god ide for mig, da jeg kan få lidt bedre pris for fisken, og kunden kan få en bedre pris, end når der har været en distributør inde i billedet.
PÃ¥ facebooksiden "Frisk fisk fra kutter" finder du Thomas Jensen og hans statusopdateringer. /sr





























